Mange vil gerne lægge sig under kniven for de perfekte bryster. Men hvad ved vi egentlig, om de puder af silikone, vi stopper i brysterne? Intet beviser, at implantaterne er decideret skadelige. Men en stadig større gruppe af kvinder oplever slemme symptomer. De kalder det breast implant illness.

Bettina Koch vågner i en hospitalsseng i Hässleholm. De kedelige, beigefarvede vægge i den svenske opvågningsstue emmer på ingen måde af den eksklusivitet, Bettina har været vant til hjemme i Danmark, når hun før har åbnet øjnene efter en operation.

 

Men lige nu og her føler hun sig bedre tilpas, end hun har gjort længe.

 

Bettina er fuldstændig klar i hovedet. Hun kigger ned af sig selv. Hele brystkassen er viklet ind i tape og bandage – og hun er stoppet ind i en stram, sort sports-bh. Det er svært rigtigt at se, hvordan resultatet er blevet, men det er tydeligt, at brysterne er blevet mindre. 

 

Det føles rigtigt. Nu er brystimplantaterne endelig ude af kroppen.

Igennem de seneste år er et stigende antal kvinder begyndt at kæde sygdomstegn som kronisk træthed, ledsmerter og 'brain fog' sammen med deres brystimplantater. De er overbeviste om, at de lider af det, der betegnes som 'breast implant illness', og derfor vælger mange kvinder nu at få fjernet deres brystimplantater. Efter operationen melder langt de fleste, at symptomerne stort set er forsvundet.

 

Det er ikke udbredt i Danmark, men i USA har breast implant illness længe været til debat. På Facebook har gruppen 'Breast Implant Illness and Healing by Nicole' nu rundet 100.000 medlemmer. Her deler kvinder ud af deres dårlige erfaringer med brystimplantater og opfordrer andre kvinder til at få dem taget ud. Amerikanske plastikkirurger er begyndt at specialisere sig i at fjerne brystimlantater, og nogle af dem nægter endda at indoperere implantater længere.

 

I marts 2019 anerkendte det amerikanske fødevare- og lægemiddelagentur, FDA, at der kan være en sammenhængsrisiko mellem symptomerne og implantaterne. De har modtaget over 350.000 indberetninger om brystimplantater siden 2009. Derfor er der nu et advarselsmærkat på samtlige brystimplantater i USA.   

 

Men videnskaben har gang på gang ikke kunne bevise, at der er en sammenhæng mellem symptomerne og brystimplantaterne. Det er den viden, plastikkirurger verden over arbejder ud fra.

Der er dog flere, der sætter spørgsmålstegn ved den opfattelse. Mød Bettina Koch, der blev voldsomt syg, Jeanette Juul Øllgaard, der stadig tvivler, og kirurgerne og forskerne der til dagligt arbejder med brystimplantaterne.

 

I 2018 fik 2.853 kvinder en brystforstørrende operation i Danmark. Det er det højeste antal nogensinde.

Syg af implantater

Bettina Koch er 53 år og bor i Faxe. Hun har sin egen klinik og arbejder derudover som jordemoder på Nykøbing Falster Sygehus. Siden Bettina var 20 år har små silikonepuder inde under brystmusklen været en del af Bettinas barm og krop. Brystimplantaterne er blevet udskiftet tre gange, indtil de i marts 2019 helt blev taget ud. Alle fire par har haft en lækage.

Bettina2_Fotor_edited.jpg

Bettina Koch tilbyder hypnose, akupunktur, jordemoderkonsultationer og massage i sin klinik på matriklen. Et job hun nu igen kan overskue, efter hun har fået fjernet sine implantater.

Siden midt i 1990’erne har Bettina døjet med dårlige knæ. Senere begyndte en udpræget træthed at sætte ind. Men det var først i september 2018, at Bettina for alvor mærkede, at der var noget helt galt med kroppen.


“Jeg begyndte simpelthen at blive så smadder dårlig. Og jeg kunne slet ikke forstå hvorfor.”

Der skulle gå et halvt år, før hun koblede problemerne til silikoneimplantaterne.

Hverken et langt udredningsforløb med tre forskellige kræftpakker og udtagning af lymfeknuder gjorde Bettina eller lægerne klogere. Blodprøverne var skæve og uforklarlige. Til sidst havde hun så mange smerter i knæ og hofter, at hun næsten ikke kunne gå. 

“Jeg sov flere gange om dagen og kunne stort set ikke passe mit arbejde. Alt muligt var jeg igennem, og ingen kunne fortælle mig, hvad jeg fejlede. Til sidst fik jeg at vide, at det nok var psykisk, at den var galt med mig. ”

Hør Bettina fortælle om at leve med svære symptomer:

Fandt endelig årsagen

Det tog hårdt på Bettina – også på hendes familie, der på et tidspunkt faktisk frygtede, at hun var dødssyg.

 

“Hun var en slukket kvinde. Der var ikke hele regnbuens farver omkring hende, som der plejede. Hun er ellers en meget smilende kvinde, der er nysgerrig på livet, men det var som om hun nærmest ændrede personlighed,” fortæller Bettinas mand gennem 26 år, Claus Koch Petersen. 

Selvom Bettina var langt nede, gav hun ikke sådan op. Hun skrev et opslag i en Facebook-gruppe, hvor kvinder deler erfaringer med plastikkirurgi. Hun spurgte, om der var andre med brystimplantater, som havde oplevet hævede lymfekirtler. Ingen svarede på opslaget, men Bettina fik flere private henvendelser fra kvinder, der anbefalede hende at søge om optagelse i Facebookgruppen ‘Breast Implant Illness and Healing by Nicole’.

 

Det første, Bettina stødte på inde på gruppen, var et opslag fra en 47-årig kvinde, der havde haft modermærkekræft på brystet. Hun havde været meget syg af sine implantater og havde fået dem fjernet.

 

“Der brød jeg fuldstændig hulkende sammen og tænkte: ‘Hold kæft, det er jo min historie, det der.’ "

Bettina fordybede sig fuldstændigt i alt, hvad hun kunne finde af forskning og undersøgelser omkring brystimplantater og mulige følgesygdomme. Her kom jordemodererfaringen hende til gode, og hun læste den ene patologirapport efter den anden. Altsammen på engelsk, da der ikke var nogle danske tekster herom.    

 

Det tog ikke lang tid, før Bettina besluttede sig for, at nu skulle de silikoneimplantater ud. Først på året i 2019 kørte hun til forundersøgelse i Sverige på klinikken i Hässleholm, som hun havde fået anbefalet af flere kvinder via Facebook-gruppen. I marts fik hun opereret implantaterne ud.

IMG_5978.JPG
IMG_5979.JPG
IMG_5981.JPG

Bettina fik sine brystimplantater opereret ud på Hässleholm Plastikkirurgi i Sverige. Operationen foregik 5. marts. Fra venstre: To dage før operationen. Under operationen. Kapslerne, der blev skåret op efter udtagning. Nogle timer efter operationen. Privatfotos

Symptomerne er væk

I dag har Bettina det meget bedre. Allerede dagen efter operationen var hun ude at gå den første tur og følte luften fylde lungerne som aldrig før.

“Alle knæ- og hoftesmerter er fuldstændig væk. Min hud er blevet pænere, jeg ser bedre, min hukommelse virker bedre, al den her stress og angstfølelse i kroppen er dæmpet betydeligt, og jeg sover aldrig mere om eftermiddagen. Stort set alle symptomer er væk –  eller er i hvert fald 80 procent bedre.”

Sådan har Bettina det i dag:

Svært at påvise sammenhæng

Bettina er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er silikoneimplantaterne, der har gjort hende syg. Men der er ikke meget forskning, der understøtter den tese. Den eneste sammenhæng, der indtil videre er bevist, er risikoen for den sjældne lymfomkræftform BIA-ALCL.

Klinisk professor på Herlev Hospital, Lisbet Rosenkrantz Hölmich,

har en årelang interesse i brystimplantater, som hun har forsket i

periodevist siden slutningen af 1990’erne. Hun forklarer, at der end-

nu ikke er noget videnskabeligt bevis for, at mange af de symptom-

er, Bettina og andre kvinder beskriver, kan kobles direkte til det at

have brystimplantater.

“Problemet med den slags symptomer er, at de er svære at måle og

veje og derfor nærmest umulige at sætte på formel. Man kan godt

finde enkeltstudier, der påviser en lille øget risiko for nogle symp-

tomer. Men samtidig er der nogle svagheder, der gør, man ikke rig-

tig kan tolke det med sikkerhed.”

 

Derfor påpeger Lisbet Rosenkrantz Hölmich også, at man heller ikke direkte kan bevise, at de ramte kvinder ikke er blevet syge af implantaterne. 

 

En af de enkeltundersøgelser, Lisbet Hölmich henviser til, er et amerikansk metastudie fra 2016, hvor der er fundet en lille øget forekomst af leddegigt og Sjögrens syndrom. Men også her er forfatterne bag nødt til at konkludere, at der er alt for mange faktorer, man ikke har med, hvis man reelt skal kunne bedømme fundene.

Hun understreger dog, at der altid er risiko for lokale komplikationer. Af den grund mener Lisbet Rosenkrantz Hölmich, at der i dag er for mange sunde og raske kvinder, der får indopereret silikoneimplantater.

Nogle af de lokale komplikationer, der kan opstå, er kapseldannelse (vævsdannelse omkring implantatet) og asymmetri. Derudover er der risiko for nedsat følesans og ammeevne. I forbindelse med selve operationen kan der opstå blødning og betændelse. Går der hul på et implantat, kan man risikere, at der kommer en ansamling af silikone i lymfeknuder og i brystvævet. Undersøgelser viser desuden, at silikone også kan ‘bløde’ igennem et intakt implantat.

 

“De fleste, som får lavet en brystforstørrende operation, er heldigvis heldige, og der sker ikke så meget ved det. Men der er risiko for, at det kan gå galt.”

BIA-ALCL

BIA-ALCL er en forkortelse for Breast Implant Associated Anaplastic Large-Cell Lymphoma som er en kræftform.

Der er registreret 573 tilfælde. Risikoen er især koblet sammen med de implantater, der har en ru overflade, hvilke har været mere populære i Europa end i for eksempel USA. Men risikoen er dokumenteret ved samtlige typer implantater.  

 

14 ud af 16 oplever eller har oplevet symptomer, som de forbinder med deres implantater

UNDERSØGELSE

16 kvinder, der alle er medlem af Facebook-gruppen: Breast implant illness – Healing by Nicole og/eller Breast Implant Illness Nordic, har svaret på spørgsmål vedrørerende deres erfaringer med emnet. Undersøgelsen er ikke repræsentativ. Svarene kan bruges som indikatorer – ikke som statistik.

10 ud af 16 har fået fjernet deres implantater. Fire planlægger det, og to har ikke taget stilling

Hyppigste symptomer

hos de 14 kvinder, der oplever / har oplevet symptomer

 

Kronisk træthed (11)

"Brain fog" / hjernetåge (11 )

Hukommelsesproblemer (11)

Muskelsvaghed (11)

Ømme led (11 

Koncentrationsbesvær (9) 

Hårtab / skadet hår (9) 

Udslæt / eksem (9) 

Kroniske ryg- og nakkesmerter (9) 

Historien om implantaterne

Det første sæt silikoneimplantater blev indopereret tilbage i 1962 på Timmie Jean Lindsey – en 30-årig fabriksarbejder i Texas, der var mor til seks.

 

I dag er det stadig brystimplantater af silikone, der er de mest anvendte – også i Danmark. De består af en fast silikoneskal fyldt med silikonegele. Geleen kan både være flydende og skærefast.

I 1992 opstod et midlertidigt forbud mod brugen af silikoneimplantater i USA. Flere studier rapporterede om vævssygdomme og kræft hos kvinder med implantater, og producenterne kunne ikke bevise implantaternes sikkerhed. Dog blev de stadig brugt ved rekonstruktion. Forbuddet bredte sig til flere lande, blandt andet Canada og Frankrig. I mellemtiden fik det ellers mindre populære saltvandsimplantat en renæssance.

Efter stort pres fra branchen og tvivlsom bevisførelse for en 
sammenhæng mellem silikoneimplantaterne og de førnævnte sygdomme, valgte det amerikanske fødevare- og lægemiddelagentur, FDA, i 2006 at ophæve forbuddet. De gav den begrundelse, at risici ved brystimplantater var veludtalte, og at kvinder derfor kunne træffe en informeret beslutning.

SALTVAND

 

Der findes også implantater med saltvand. De har dog aldrig været særligt populære i Danmark. Saltvandsimplantat består også af en hård silikoneskal, men i stedet for silikonegele, fyldes implantatet op med saltvand, efter skallen er placeret i brystet.

Det estimeres, at omtrent 50.000 danske kvinder har brystimplantater. På verdensplan er antallet omkring 35 millioner.

Populært som aldrig før

Brystforstørrelse er en forholdsvis simpel operation, når implantatet lægges ind. Til gengæld skal et implantat helst skiftes omkring hvert tiende år. Det er en populær operation. Faktisk er det både i USA og i Danmark den næstmest udførte kosmetiske operation – kun overgået af øjenlågskorrektion. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Som ung var Bettina Koch en spinkel kvinde med en meget lille barm. Som 18-årig blev hun gravid med sit første barn.

“Der får jeg meget store, flotte graviditetsbryster. Bagefter faldt de jo sammen og blev endnu grimmere end før. Så spinkede og sparede jeg og fik lavet bryster som 20-årig.”

Det første, Bettina gjorde, da hun kom hjem fra operationen, var at løbe gennem lejligheden, flå forbindingerne af og tage det læderkorset med snørrer frem, som før operationen slet ikke kunne holde sig oppe på den spinkle, trænede krop. Nu kunne hun se sig selv i spejlet med den flotte, fyldige C-skål, der fik lædertoppen til at sidde som en drøm.

“Jeg tog den aldrig på siden. For nu havde jeg bryster, og det var ikke vigtigt for mig, om andre kunne se det. Nu lignede jeg alle andre kvinder.”

ANTAL BRYSTFORSTØRRENDE OPERATIONER UDFØRT I DANMARK

2.853

403

 
 

Den perfekte krop

Gennem tiden har kvindekroppen skullet leve op til mange forskellige idealer. I renæssancen blev barmen mast flad, senere skulle brysterne rage ud over kanten af korsettet. I 1950’erne nåede de struttende babser nye højder med torpedo-bh’ens popularitet – for så senere at hænge frit i hippietiden. 

 

På Kvindemuseet i Aarhus er kønsopfattelser i samfundet gennem tiden baggrunden for hver udstilling. Museumsguide Ulla Lodberg Skjærlund kan se en tendens i, hvordan kropsidealerne afspejler samfundet.
 

“Kropsidealet har lænet sig op af, hvad der har været overflod af, og hvad der har været mangel på i samfundet. I dag handler det meget om at udvise kontrol, hvor en veltrænet krop er moderne. Det kræver både tid og selvkontrol.”
 

Men det handler også om den velproportionerede krop.
 

“Køn er flydende som aldrig før. Derfor er kropsidealet i dag med det enten meget maskuline eller udprægede feminine måske et udtryk for et behov om at understrege hvilket køn, man er eller føler sig som,” reflekterer Ulla Lodberg Skjærlund.
 

Men for Bettina Koch betyder brysterne ikke længere alt for hendes kvindelighed. Nu ligner hun “sig selv som 16-årig”.

 

“Jeg føler mig sexet med min nye barm. Også selvom det er en minus A-skål. Faktisk er jeg så glad for den, at jeg ikke engang gider gå med push-up bh,“ siger Bettina.

Bettina fortæller om sit forhold til sine bryster:

HER BLIVER DER DISKUTERET BREAST IMPLANT ILLNESS

Facebook-gruppen 'Breast Implant Illness and Healing by Nicole'

Facebook-gruppen 'Breast Implant Illness NORDIC'

iconfinder_25_social_2609558.png

Kirurg Jae Chuns instagramprofil

iconfinder_Netflix_81739.png

Netflix-dokumentaren 'Bleeding Edge'

iconfinder_youtube_986962.png

Kirurg Shaher Kahns Youtube-profil

“I am so happy I got rid of those toxic bags”

“Bye, Bye Implants! Hello Health!”

“Flashing my new ittie bitties”

udplukkede citater fra Facebook-gruppen 'Breast Implant Illness and Healing by Nicole"

 

Fællesskab deler erfaringer

Finder man vej til en af Facebook-grupperne med fokus på breast implant illness, bliver man bombarderet med billeder af bryster. Alle med den ene finurlige censurerede dækning af areolaerne efter den anden – for sådan er Facebooks regler. 

Der er både de store spændstige bryster på før-billederne, og så er der brysterne på efter-billederne. Dem med store ar, dem der er indbundet i bandage, og de blå og hævede, der lige har forladt operationsstuen. Og så er der de små og fine, som er helet efter operationen og har fået nyt liv.

Da Bettina første gang klikkede sig ind på Facebook-gruppen ‘Breast Implant Illness and Healing by Nicole’, blev hun overvældet af, hvor mange der havde historier at dele om deres sygdomsforløb med implantater.

 

“De der billeder af folks øjne og ansigter og mærkelige udslæt. Alle de her mærkelige symptomer, fandt jeg jo derinde hos de piger. I starten tænkte jeg: Ej, det kan da ikke passe, at man kan fejle så mange ting af det her. Og jeg kan da bestemt heller ikke genkende alle symptomer hos mig selv. Men en del af dem.”

Nicole Daruda er den canadiske kvinde bag hjemmesiden Healing Breast Implant Illness og den tilhørende Facebook-gruppe med i skrivende stund 103.595 medlemmer, der tilsammen laver 400 opslag om dagen.

"Efter min egen oplevelse og sygdom fra silikonebrystimplantater, følte jeg et dybt ansvar for at skabe en hjemmeside, som indeholdt alle de informationer, jeg ville ønske var tilgængelige for mig, da jeg undersøgte brystimplantaters sikkerhed. [...] Det er mit håb, at enhver kvinde, som overvejer brystimplantater, forstår, at brystimplantater er lavet af en masse giftige kemikalier og tungmetaller, som lækker gennem skallen og påvirker deres immunsystem, kirtler og organer og medfører alvorlige helbredsproblemer og sygdom. Hvis kvinder blev informeret om denne sandhed, ville de ikke købe brystimplantater," skriver hun om sin motivation til at starte fællesskabet op.

BII ORDBOG

BII er forkortelsen for breast implant illness.

Explant er det engelske ord for at fjerne et implantat med operation. Det er ofte det ord, der bliver brugt også af danske kvinder, når de fortæller deres historie

 

Kapseldannelse er en kendt risikofaktor ved at have implantater. Fordi det er et fremmedlegeme, vil kroppen danne væv omkring implantatet for at isolere det fra resten af kroppen. Det er forskelligt, hvor svær en kapseldannelse, man kan blive ramt af. 

 

En-bloc betyder, at noget bliver fjernet helt uden at blive beskadiget. I dette tilfælde vil det sige, at kirurgen fjerner hele kapslen med implantatet indeni uden at skære noget i stykker. Det er den gængse opfattelse inden for breast implant illness grupper, at det er den rigtige måde at gøre det på, så hele vævet kommer med, og der ikke er risiko for at silikoneimplantatet lækker.

Foto: Executive Plastic and Hand Surgery Center

Amerikanske tilstande

I Novi lidt uden for Detroit i staten Michigan, USA, arbejder plastikkirurg Shaher Khan i sin egen praksis. Selvom Dr. Khan lever af at opfylde især kvinders ønske om at opnå det perfekte ydre, er der en operation, han nægter at udføre: Brystforstørrende operation med

implantater.

 

Han er overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, før en person

med brystimplantater vil blive ramt af breast implant illness. 

  

”Med brystimplantater følger der komplikationer, og kigger man på

ulemperne i forhold til fordelene, vil ulemperne altid ende med at veje

tungest. Når jeg lægger hovedet på puden om aftenen, vil jeg gøre det

og vide, at jeg ikke har gjort nogen patienter skade.”

Omkring 50 procent af Dr. Khans arbejdstid går med at

fjerne brystimplantater. Han er en af de få kirurger,

som har valgt ikke at ville sætte brystimplantater

ind – på trods af, at det rammer ham økonomisk.

 

Udover ham, har mindst fem andre amerikanske

kirurger dedikeret deres karriere til at fjerne implantater

fra kvinder, der oplever breast implant illness symptomer.

 

Vævet skal fjernes

Dr. Khan har kun en enkelt gang i hele sin karriere sat et par brystimplantater ind. Det gjorde han tilbage i 2015 i forbindelse med sin lægecertificering som plastikkirurg, da det var et krav, at han kunne udføre en rekonstruktion på en tidligere kræftpatient. Siden da er brystimplantater kun blevet opereret ud af kroppen på klinikken i Michigan – og det udføres med metoden en-bloc.

 

Det er en metode, hvormed hele brystimplantatet samt det væv, der dannes omkring implantatet, fjernes i et helt stykke. Det er meget vigtigt, da det omkringliggende væv også indeholder silica-gele fra implantatet, som ifølge Dr. Khan er skadeligt for kroppen. Fjernes vævet først efter implantatet er taget ud, er det svært at få det hele med, hvorfor patienten ikke vil komme sig fuldstændigt, forklarer han.

hold musen over for at se operationsbillede

Dr. Khan opererer mange patienter på en uge. Han holder kontakten med dem for at kunne følge op på deres bedring. Foto: Executive Plastic and Hand Surgery Center

Dr. Khan er ikke begejstret for nogen som helst brystimplantater – uanset form eller materiale. Selvom dem med ru overflade har vist sig at give en større risiko for lymfomkræft. 

 

”Det er ligesom forskellen på cigarer og cigaretter. Cigarer indeholder stærkere tobak og har ingen filter, men cigaretterne er selv med den mildere tobak og filter meget usunde.”

Kun et spørgsmål om tid

Rejser man nogle få hundrede kilometer nordpå fra Michigan, når man til Ottawa i Canada. Her har biokemiker og medicinsk rådgiver Dr. Pierre Blais forsket i brystimplantater og deres indvirkning på kroppen igennem de seneste 30 år. Ligesom Dr. Khan er Dr. Blais ikke i tvivl om, at brystimplantater er skadelige for kroppen.


“Det er ikke en risiko – det er et uundgåeligt udfald, og det er kun et spørgsmål om tid, før kroppen reagerer på dem.”


Dr. Blais har modtaget og undersøgt mere end 20.000 brystimplantater og vævsprøver fra kapslen omkring implantatet fra kvinder, der har fået fjernet deres implantater. Hans konklusion er: Brystimplantaterne har ødelagt det væv, der danner sig omkring implantatet.


Han forklarer, at breast implant illness ikke er en sygdom, men en samling af sygdomme, som med tiden vil opstå, i takt med at væv dannes omkring implantatet. Når det sker, vil kroppen ændre sin måde at reagere på.

For eksempel vil kapslen omkring implantatet vil trække sig sammen, hvilket er meget smertefuldt. Der kan dannes lommer af væske og opstå indre blødninger.

 

Derudover vil et implantat i mange tilfælde frigive bakterier, silikoneolier og urenheder, hvilke vil samle sig imellem implantatet og vævet. Det kan blandt andet forårsage infektion, inflammation og bestemte autoimmune sygdomme. Dog er effekten individuel.


”Der er en masse faktorer, der gør, at mennesker reagerer forskelligt på fremmedlegemer i kroppen. Nogle mennesker er meget sårbare, mens andre er mere modstandsdygtige – men ingen er immune.”


Dr. Blais mener ikke, at der er noget nyt i, at brystimplantater er skadelige for kroppen. Studier har påvist det lige fra begyndelsen af. Den eneste grund til, at det nu bliver udtalt, er fordi det rammer flere mennesker, idet flere vælger at få brystimplantater.

En dyr operation

At fjerne et brystimplantat en-bloc er ikke noget, plastikkirurger i Danmark normalvis udfører. Plastikkirurg Janne Horn fra Roskilde Privathospital er en af de få. Hun havde sin første patient, der specifikt ønskede en en-bloc operation i efteråret 2018, og siden har hun haft syv patienter til samme operation.

Janne1_Fotor_edited.jpg

Janne Horn er kirurg på Roskilde Privathospital. Hun beskæftiger sig med flere former for plastikkirurgi, og så har hun selv brystimplantater.

Operationen er krævende og tager omkring tre timer at gennemføre. En normal fjerning af et brystimplantat koster hos Janne omkring 15.000 kroner eksklusiv forsikring, mens en en-bloc operation koster i omegnen af 45.000 kroner. Men patienterne kommer ofte velforberedte.
 

“De her patienter har jo særligt læst og undersøgt markedet. Når man kommer til den konklusion, at man skal have nogle implantater fjernet på en virkelig besværlig og dyr måde, så har man gjort sig nogle tanker om det.”

Svensk klinik tror på effekt

I Sverige har de det seneste år ligesom i Danmark oplevet en stigning i efterspørgslen på en-bloc operationen. Faktisk begyndte de første kvinder allerede at dukke op flere år tilbage. Danske kvinder er således taget til Sverige for at få fjernet deres brystimplantater. En af klinikkerne er Plastikkirurgi Hässleholm, hvor Bettina også fik sin operation.


Her er de overbeviste om, at kvinderne har noget at komme efter.


”Vi tror absolut, at nogle kvinder kan få en reaktion af deres brystimplantater – at de ikke kan "tolerere dem". Det er et ikke-kropsligt materiale, der lægges ind i kroppen, og som det er med alt ukendt materiale, kan man ikke forudsige, hvordan kroppen reagerer,” skriver klinikken på mail.

 

Sådan foregår en-bloc operationen:

Tror ikke på det

Janne Horn udfører gerne en-bloc operationen, når det bliver efterspurgt, men hun garanterer på ingen måde patienten, at symptomerne forsvinder efter operationen. Til forundersøgelsen siger hun til sine patienter:
 

“Jeg anerkender, du har en masse symptomer. Jeg anerkender, at du tror, det hænger sammen med dine implantater. Jeg kan ikke afvise, at der er en sammenhæng. Men jeg tror ikke på det selv på det.”
 

Hun tror mere på, at operationen har en psykologisk effekt, frem for en fysisk effekt. Dog er hun heller ikke overvist om, at der slet ikke er en fysisk sammenhæng.
 

“Jeg er altid åben over for ting. Som helt ung læge lærer man, at man skal ikke være så påståelig. For så tager man fejl en skønne dag. Man skal virkelig lytte til, hvad patienten siger. For mange gange har de altså ret. Derfor ville jeg heller ikke helt afvise deres påstand – men jeg køber den heller ikke bare lige sådan.”

Den psykologiske effekt

De mange kvinder, der oplever breast implant illness på egen krop mener dog, at der er en klar fysisk sammenhæng. Bettina Koch er ikke et sekund i tvivl om, at hendes krop har givet efter på grund af brystimplantaterne. Derfor var hun overbevist om, at operationen ville have en afgørende forskel.
 

Den overbevisning kan spille en rolle i vurderingen af, hvorvidt effekten af en behandling er fysisk eller psykisk. PhD-studerende ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Sophie Kjær er i gang med sin afhandling om placeboeffekter ved behandlingen af personer med Parkinsonssygdom. Hun forklarer, at placeboeffekter i høj grad handler om de forventninger, man har til en behandling.
 

Hvis man forventer at opnå en smertelindring efter en behandling, vil kroppen selv sætte gang i nogle af de smertelindrende systemer, der signalerer, at der skal frigives opioider i hjernen. Man kan altså opnå en smertelindring, selvom man ikke har fået en behandling med noget aktivt stof. Men for at dette er muligt, er det vigtigt, at patienten får en oplevelse af at få en behandling.
 

”Hvis man kommer ind for at få en operation, vil der være en række behandlingssignaler, så som at der er en masse læger til stede, der lugter af sprit, man ligger i en hospitalsseng, man bliver bedøvet. Alt dette kan være med til at forstærke den her forventning om, at man får en behandling, der virkelig virker.”
 

Placeboeffekter har især deres positive effekter i samspil med den aktive behandling. Det psykologiske aspekt kommer også i spil, når man i lang tid går rundt med symptomer, der er udiagnosticerede.
 

”Det påvirker én psykologisk, når man bliver ved med at få at vide, at man ikke har nogen grund til at være syg, og man føler sig syg,” forklarer Sophie Kjær. 

 

Selvom Bettina er overbevist om en fysisk sammenhæng, er hun ikke ubevidst om den psykiske påvirkning, når man er igennem et langt og energikrævende sygdomsforløb.


”Da jeg tog beslutningen, at nu skal jeg have de brystimplantater ud, der tog jeg livet i mine egne hænder. Jeg blev ikke bedre den dag, men den psykiske del i, at man nu har taget ansvar for sit eget liv, den, tror jeg også, betyder noget.”

 

 

 

Køber ikke placebo-teori

Placeboeffekter kan dog ifølge den amerikanske kirurg dr. Khan ikke forklare den bedring, der sker efter en operation. Han behandler ugentligt kvinder, der er ramt af breast implant illness. Placeboeffekter kan ikke være det eneste, der spiller ind, når det drejer sig om mange kvinder.
 

”Disse patienter oplever ledsmerter, rygsmerter, nakkesmerter, hukommelsestab, synsændringer, hjertearytmi, vejrtrækningsproblemer – og efter de har fået fjernet implantaterne, har de lige pludselig al den her energi. Titusindvis af kvinder kan ikke tage fejl,” siger dr. Khan.

Hvad skal man tro?

Med så mange modstridende forklaringer og overbevisninger, hvordan finder man så ud af, hvad der er op og ned ved breast implant illness?

Sociale medier svømmer over med historier fra både danske og udenlandske kvinder, der har fået det markant bedre, efter de har få fjernet deres implantater. På den anden side siger forskere, kirurger og implantatproducenter, at der ikke kan bevises nogen sammenhæng. Implantater derfor er ganske ufarlige, og metoden har været brugt i mange år.

En af dem, der skal forholde sig til de forskellige syn på breast implant illness er 39-årige Jeanette Juul Øllgaard fra Jelling, der i 2015 fik silikoneimplantater.

 

 

 

 

I perioden efter operationen har hun jævnligt oplevet træthed og andre symptomer, som hun kan genkende fra de kvinder, der fortæller deres historie om breast implant illness.
 

Hun er dog ikke overbevist om, at brystimplantaterne er skyld i symptomerne alene. Hun tror også, det i høj grad handler om livsstil. I mange år har hun trænet fysisk hårdt mange timer ugentligt, men i dag har hun ikke længere energien til samme intensive træning eller krævende job. Jeanette har i dag et roligt job som nattevagt.
 

“Er det et spørgsmål om tilvænning? Hvis jeg nu fik et travlt job, ville mit energiniveau så stige igen? Det er mit dilemma. For jeg ved ikke, om min stresstærskel nu er lavere, fordi jeg bare ikke er vant til et liv i overhalingsbanen længere. Eller om det er, fordi implantaterne presser mit immunsystem.”

Jeanette5_Fotor.png
Bettina4_Fotor.png

Jeanette Juul Øllgaard oplever symptomer, men er ikke overbevist om, at det skyldes bryst-implantaterne, som hun er rigtig glad for.

Der er udsigt til nogle længere ar, når man får fjernet implantaterne med hele kapslen i ét stykke. Men Bettina var næsten ligeglad med, hvordan det ville komme til at se ud. Det vigtigste var, at implantaterne kom ud så hurtigt som muligt – på den rigtige måde. 

 

Jeanette fortæller om de mange ting i hendes liv, der spiller ind:

Det trykker i venstre side

Smerter har også været en del af Jeanettes hverdag siden operationen. De kommer og går, men hun synes, det er tankevækkende, at alle smerterne er i venstre side – samme side hvor hun et års tid efter operationen mærkede et smæld i brystet. Hun er sikker på, at implantatet siden har lækket silikonebestanddele ud i det omkringliggende væv, og at dette skaber en konstant inflammationstilstand i området, som belaster immunforsvaret. 
 

”Det ville kunne forklare de fornemmelser, jeg har i venstre side. Det er enten dét, eller også er der noget galt med hjerte eller lunger. Og da både hjerte og lunger er blevet undersøgt og frikendt, er det oplagt at give implantaterne skylden.”

Jeanette har hos lægerne fået diagnosen sygdomsangst på grund af de forskellige symptomer, som lægerne ikke kan finde hoved eller hale i. Hun var bange for at fejle noget alvorligt, som lægerne havde overset, men ville på den anden side heller ikke virke som en hypokonder.
 

”Min krop fortæller mig, noget er galt, og det er jeg nødt til at reagere på. Af lægerne får jeg at vide, at jeg bare skal fokusere på noget andet. At det er psykisk. Det var jeg nødt til at tro på i starten. Men så hørte jeg om breast implant illness, og det hele gav pludselig mening.”

UNDERSØGELSE

Ni ud af 16 adspurgte kvinder føler eller følte sig ikke taget alvorligt i sundhedssystemet. Tre følte sig taget alvorligt, og fire ønskede ikke at svare

Lille pris at betale

Ved et tilfælde falder Jeanette over en podcast om breast implant illness. Hun finder ud af, at brystimplantater kan indeholde tungmetaller. Derfor begynder hun at spise færre mælkeprodukter, drikke mindre kaffe og tage forskellige naturlige kosttilskud for at trække tungmetaller ud af kroppen. Det hjælper hende til at holde nogle af symptomerne på et tåleligt niveau.
 

“I perioder, hvor jeg drikker detox smoothies hver morgen, går det bedre. Så har jeg ikke ondt på samme måde, som hvis jeg i en periode bare spiser yoghurt hver morgen.”
 

Jeanette er uddannet i ernæring og sundhed, og som kropsterapeut og massør har hun i flere år beskæftiget sig med at lytte efter kroppens tegn. Hun mener, kosten har enorm indflydelse på, hvordan kroppen tackler helbredsmæssige udfordringer.
 

“Vores krop vil bare gerne have lidt pleje – og måske lidt ekstra pleje, hvis vi udsætter den for noget, der ikke var hensigten fra naturens side.”

 

Hun er sikker på, at folks kroppe reagerer forskelligt. At det er et samspil mellem immunforsvar og ydre og indre faktorer, der gør, at nogle med implantater bliver syge, og andre ikke gør.

“For mig er det, at være tvunget til at gå højere op i min kost og livsstil grundet implantaterne, en lille pris at betale for at være 90 procent gladere for min krop. Men jeg ville selvfølgelig få dem fjernet, hvis det blev et spørgsmål om liv eller død.”

Jeanette er stadig meget i tvivl om, hvad der er rigtigt:

En god forretning

Biokemikeren og den mangeårige modstander af brystimplantater, Dr. Pierre Blais, er dog på ingen måder i tvivl. Det er farligt at bruge silikoneimplantater i menneskekroppe. Han går så langt som at sammenligne det med den kinesiske tradition fra 1200-tallet, hvor kvinder bandt deres fødder ind for at gøre dem mindre. Et skønhedsindgreb, man i dag ser tilbage på med helt andre øjne.


“Det var absolut katastrofalt. Det gjorde folk invalide, og alligevel insisterede man på at gøre det så længe af en eller anden grund. Så jeg tror, at brystforstørrelse, der nu er populært, vil ende på samme måde som vi ser fodbinding i dag.”

Han er sikker på, at plastikkirurger rundt omkring i verden er klar over, at det er uansvarligt at bruge brystimplantater. Men det er en god forretning.


“Åh, de ved godt, hvad der sker. Intet nyt under solen. At sætte et implantat ind er meget simpelt. Det kan læres over en weekend. Det går også meget hurtigt, så det er en meget indbringende operation. Det er en forretning – ikke sundhedspleje.”

Lisbet Rosenkrantz Hölmich, der ud over at forske har sin daglige gang på Herlev Hospitals rekonstruktive afdeling, mener dog ikke, at danske plastikkirurger generelt har en uforsvarlig tilgang til brugen af brystimplantater.


“Der er masser af ting, som plastikkirurger godt ved er skadelige ved brystimplantater. For eksempel, hvis der går hul på implantatet. Det kan sagtens være, man kan finde aflejringer af silikone eller tungmetaller i brystvævet. Det er sådan set ikke en ny viden. Men derfra og til at sige, at det giver sygdom, det er ikke nødvendigvis det samme.”

Et vigtigt redskab

Det er ikke kun i det private, der bliver brugt brystimplantater. I Danmark bruges der som hovedregel silikoneimplantater til at rekonstruere brystet på de kvinder, der har været ramt af brystkræft eller af andre årsager får bevilliget en brystforstørrende operation.
 

Men hvorfor er det overhovedet en offentlig opgave at betale for de kvinders bryster? 

 

Overlæge på Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital Christian Bang forklarer, at mental sundhed er en vigtig faktor.

 

“I bund og grund er der jo ikke en medicinsk grund til at få brystimplantater. Men det drejer sig ikke kun om det fysiske helbred. Mange kvinder siger, at når man får lavet en rekonstruktion af brystet, føler man sig ‘hel’ igen. Så det betyder rigtigt meget for kvindens selvbillede,” siger Christian Bang.

 

Han beskæftiger sig dagligt med rekonstruktion på Aaarhus Universitetshospital, hvor de udfører omkring 200 rekonstruktioner om året. Der er ingen officielle tal på, hvor mange rekonstruktioner, der bliver udført i hele landet. Man ved dog, at der i 2018 blev udført 167 brystforstørrende operationer på kvinder, der af anden årsag blev bevilliget operationen gennem det offentlige.

 

Lisbet Rosenkrantz Hölmich ser også rekonstruktion som en vigtig offentlig opgave.

 

“Selv med alle de bivirkninger, der er, og at det aldrig bliver ligesom normalt brystvæv, så er det et væsentligt bedre liv, man har, med en brystrekonstruktion end uden en brystrekonstruktion.”

Større risiko?

Amerikanske undersøgelser viser, at har man fået indopereret et brystimplantat efter et brystkræftsforløb, er der større sandsynlighed for lokale komplikationer såsom brystsmerter og infektion, end der ellers ville være. De undersøgelser læner Lisbet Rosenkrantz Hölmich sig op ad, og derfor giver hun også denne information videre til sine patienter.
 

Men biokemikeren Pierre Blais fremhæver det logiske i, at der dermed også må kunne opstå en sværere forekomst af breast implant illness blandt disse patienter. Den opfattelse finder man også blandt flere kvinder i fællesskabet, der er opstået ud fra hjemmesiden Healing Breast Implant Illness. De er bekymrede for, at man ved at bruge implantater til rekonstruktion gør tidligere kræftsyge syge igen – denne gang af breast implant illness relaterede sygdomme.
 

Lisbet Rosenkrantz Hölmichs faglige vurdering er dog stadig, at breast implant illness ikke er en veldefineret sygdom, og at det derfor ikke på den måde er mere risikabelt at indoperere fremmedlegemer som brystimplantater på tidligere kræftramte patienter. Det er derimod velundersøgt, at der ikke er større risiko for tilbagefald af kræftsygdommen, hvis man brystrekonstrueres med et implantat.
 

“Det skal selvfølgelig være rimelig sikkert, når man får lavet en brystimplantation. Der er nogle sikkerhedskrav til de her brystimplantater. Men vi kan sagtens blive enige om, at de kunne skærpes," siger Lisbet Rosenkrantz Hölmich.
 

Eksempelvis ønsker hun mere omfattende undersøgelser fra producenterne, hvor man følger patienter i mange år for at påvise, det er et sikkert produkt.

Mentor anerkender ikke risiko

Mentor er et af de mest brugte implantatmærker i Danmark - både i det offentlige og private. På deres hjemmeside oplyser Mentor, at nogle patienter rapporterer om breast implant illness, men Mentor anerkender dog ikke risikoen på nuværende tidspunkt på grund af manglende bevis. 

 

“Et af vores vigtigste ansvarsområder er sikkerheden af vores patienter og kunder, og vi tager alle bekymringer meget seriøst. Johnson & Johnson (der ejer Mentor red.) vil derfor blive ved med at støtte løbende forskningsstudier, der undersøger sikkerheden af brystimplantater,” skriver global kommunikationsmedarbejder Hans Vanavermaete i en mail.   

 

Mentor gør selv opmærksom på risikoen for nogle symptomer i deres 80-sider lange sikkerhedsbrochurer. Mentors egne undersøgelser af deres silikoneimplantater dokumenterer blandt andet, at symptomer som brystsmerter, infektion, og blod- og væskeansamlinger opstår ved en til tre procent af alle patienter.  

Deler vandene

På Christiansborg er sundhedsordfører for Socialistisk Folkeparti, Kirsten Normann Andersen, generelt ikke tilfreds med reguleringen af implantater i Danmark. De testes ikke lige så grundigt som medicin, inden de bliver markedsgodkendt. Derfor mener hun, at man politisk skal gå forebyggende til værks.     

 

”Vi skal have langt strammere regler for, hvilke implantater – heriblandt brystimplantater – der kommer ud på markedet. Det er et problem, at vi sætter implantater ind uden at kende til de langvarige virkninger, de har på kroppen. På den måde kommer for mange til skade,” siger Kirsten Normann Andersen (SF)

Den problemstilling bliver i 2020 imødekommet med nye EU-regler, der kræver strengere kontrol af medicinsk udstyr – herunder implantater.

 

Derudover pointerer Kirsten Normann Andersen (SF), at det især er vigtigt, at kvinder bliver grundigt informeret om risici af deres kirurg, inden de vælger at blive opereret – både om det vi ved, og det vi ikke ved.


 

Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Lise-Lott Blixt, ser dog ikke, at der er behov for yderligere advarsel lignende det advarselsmærkat, som FDA nu har indført i USA.
 

”Jeg mener, kvinder er klar over konsekvenserne. Man kan jo ikke advare for noget, der ikke er bevist.”
Lise-Lott Blixt (DF) ser det ikke som en decideret offentlig opgave, at der bliver fulgt op på brystopererede kvinder. Hun mener, det i høj grad er de private klinikker, der burde blive bedre til at følge op på deres patienter med registreringer.

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke ønskede ikke at kommentere på problemstillingen. Sundhedsordførerne fra de resterende partier ønskede ligeledes ikke at kommentere eller er ikke vendt tilbage.   

UNDERSØGELSE

Samtlige 14 af de kvinder, der har fået en brystforstørrende operation i Danmark, mener ikke, de blev nok informeret om breast implant illness inden deres operation.

 

Endnu meget nyt

Der er endnu ikke lavet noget omfattende dansk forskning med udgangspunkt i at undersøge breast implant illness. Man er dog i gang andre steder i Europa. I Sverige har man – modsat Danmark – for eksempel overblik over, hvor mange kvinder, der får fjernet deres brystimplantater og hvorfor. Og i Holland er de allerede godt i gang med forskningen. 
 

Der er stor sandsynlighed for, at det er kirurger som Lisbet Rosenkrantz Hölmich og Janne Horn, der skal tage teten, hvis der skal forskes mere i det på dansk jord. Det, mener Janne Horn i hvert fald, giver mening, når nu det er hende, patienterne i høj grad går til.
 

“Jeg har aftalt med Lisbet Rosenkrantz Hölmich, at jeg skal lave en lille liste over mine en-bloc-patienter. Men man kan ikke lave forskning med otte patienter. Man skal have mange flere. Så det er et stort set-up,” siger Janne Horn.
 

Indtil videre er planen at udarbejde et skema, som patienterne kan udfylde før og efter operationen, så det kan sammenlignes. Når der er nok data, kan et hold af læger sættes i gang under kyndig vejledning af Lisbet Rosenkrantz Hölmich.
 

“Det bliver ikke svært at få nogen til at beskæftige sig med det. Det er bare endnu meget nyt,” siger Janne Horn.
 

Register som værktøj

Lisbet Rosenkrantz Hölmich har i mange år beskæftiget sig med at forske i implantater med en epidemiologisk tilgang. Det vil sige, at man undersøger sammenhæng med større patientgrupper ud fra registerdata. 
 

Men i Danmark har vi lige nu ikke et særligt nyttigt register. Der findes et nationalt implantatregister til alle slags implantater. Registreringen er langt fra fuldstændig og det er endnu uvist, hvad det kan bruges til. Der kommer ikke data ud endnu. Et tidligere mere omfattende register specifikt til brystimplantater har eksisteret, men kunne ikke finansieres.
 

Nu arbejder Lisbet Rosenkrantz Hölmich sammen med flere andre kirurger fra Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktiv Kirurgi og Dansk Kosmetisk Selskab på at få registreret genetableret. Det vil give bedre data og gøre det mere muligt at forske i potentielle sammenhænge.
 

Et sådan register har de allerede i Holland, som er et af de førende lande inden for forskning af brystimplantater. Mere end 18.000 kvinder, der har eller har haft implantater, er tilknyttet. Indtil videre er det dog kræftformen BIA-ALCL, der har været forsket mest i.

UNDERSØGELSE

De 16 kvinder blev spurgt, om de med den viden, de har i dag om BII og andre risikofaktorer, stadig ville have gennemgået operationen. 15 svarede, at det ville de ikke. Én svarede 'ved ikke'.

Hvis Bettina Koch havde samme viden om breast implant illness for 33 år siden, som hun har i dag, ville hun aldrig nogensinde have fået dem lavet. Men hun har heller ikke fortrudt det. For dengang vidste hun ikke bedre. Hendes råd til andre kvinder med brystimplantater er dog klart:
 

“Hvis du er det mindste i tvivl, om du er påvirket af de her implantater – så få dem ud! Der er ikke noget godt at sige om brystimplantater. Hvis ikke du er syg nu, så vær i hvert fald opmærksom på, om det er det, der sker, når dit helbred pludselig begynder at kravle nedad,” siger Bettina Koch.


Det er dog ikke det, plastikkirurg Janne Horn anbefaler. Men hun bliver ved med at lytte til sine patienter og tilbyde dem at fjerne implantaterne, hvis de ønsker det. Hun håber nu ikke, der er hold i kvindernes bekymring om breast implant illness.

 

”Jeg håber virkelig ikke, man finder nogen sammenhæng. For hvad så med alle de kvinder, der har implantater?” siger Janne Horn. 
 

Endnu viser forskningen altså ikke nogen specifik sammenhæng mellem brugen af silikoneimplantater og den lange liste af symptomer samlet under termen breast implant illness. Og man skal huske at være kritisk over for sine fund, mener Lisbet Rosenkrantz Hölmich.
 

“Det er et mega svært emne. Man skal virkelig holde tungen lige i munden og passe på ikke at konkludere for sammenhænge på usikkert grundlag. På den ene og den anden led,” siger hun.